Lille Kannikestræde 4, 1170 København K silvia@frisorlillek.dk 28596915

Frisør lilleK

Velkommen til lilleK

Kære tidligere kunde hos Hair by Camilla Steen,

Mit navn er Silvia Juul, og jeg overtager pr. 1. november 2014 frisørsalonen Lille Kannikestræde 4 fra Camilla, som har ønsket at søge nye udfordringer.

Jeg har over 20 års erfaring i branchen og har bl.a. arbejdet i Stender på strøget, Kliim Coiffure & My-t sharp. Derudover har jeg undervist på Frisørskolen i de nyeste trends, arbejdet med reklamefilm, kulturnat-arrangementer, bryllupsmesser, stylet flere store kunstnere for pladeselskabet Virgin m.m.

Efter en periode, hvor jeg har søgt nye udfordringer og været på barsel to gange er jeg nu klar til at kaste mig ud som selvstændig. Jeg er 40 år gammel, har to børn - Alma på 7 år og Otto på 1 og bor i Valby sammen med min kæreste Martin.

Fra første besøg i salonen blev jeg grebet af den hyggelige og uhøjtidelige stemning, bygningens historie og den fantastiske placering.

Jeg vil arbejde hårdt på at videreføre, hvad Camilla har bygget op, og jeg håber, at alle, der har haft deres gang i lokalerne, fortsat vil komme forbi, så vi i fællesskab kan føre historien videre.

Navnet Hair by Camilla Steen er ændret til lilleK, som har en klar reference til gadenavnet, men samtidig er kort, unikt og sætter den helt rette stemning for den type frisørsalon, jeg ønsker at drive.
For at fejre overtagelsen har jeg sammensat et særligt åbningstilbud: 20 % rabat på første behandling og 10 % på den næste.

Som eksisterende kunde er der ingen begrænsning på, hvornår 1. behandling skal finde sted. For at opnå rabatten på anden behandling, skal tiden dog bookes før eller i forbindelse med første behandling.

Jeg glæder mig til at komme i gang og ikke mindst til at møde jer alle i lilleK

Med Venlig Hilsen

Silvia Juul

Bestil tid online

* Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder kun klip & farve.